Argentina

Argentina

Om bloggen

Jeg har oprettet denne lille blog, for at jeg uden besvær kan dele min hverdag med Jer derhjemme. Billeder vil jeg ligge her. Det bliver store som små tanker og store som små savn jeg vil udtrykke i min ydmyge blog.

Jeg er i perioden 27. januar - 13. august 2009 på studieophold i Argentina. I marts begynder mine studier på Universidad de Buenos Aires (UBA), hvor jeg skal læse statskundskab. Dette udgør en del af min bachelor uddannelse i Geografi ved Københavns Universitet.

Sommerferie i Danmark

Universidad de Buenos AiresPosted by Trine 22 May, 2009 09:22:09

Dagene flyver afsted og nu er der pludselig kun en måned tilbage af studiet ca. Utroligt så hurtigt tiden er gået og jeg er først nu ved at føle mig rigtig hjemme i byen og sikker i sproget osv. Måske netop fordi jeg først føler at det hele rigtig begynder nu har jeg besluttet at blive et semester mere:)

Jeg kommer således hjem allerede den 2.juli for at få hele den danske sommer i Danmark med min lille niece, min familie og venner! Det bliver fantastisk! Til gengæld tager jeg så afsted igen omkring 12. august for at komme tilbage til Buenos Aires og studere et semester mere. Ideen er at fortsætte min geografi-uddannelse ved at tage geografi-fag her, hvilket betyder at jeg så skal ud i "forstaden" og bo. Det bliver faktisk rigtig rart. Der hvor vi bor nu ligger i hjertet af byen og det kan til tider være meget hektisk med al trafikken og menneskene. Så det bliver rart at komme udenfor centrum og bo. Desuden ville jeg leje et værelse i et af de kæmpe huse som ligger derude, så jeg får nok adgang til have/terrasse etc. og så falder min husleje til del halve eller mindre:) Det kan økonomien jo godt lide!

Jeg har overstået min første eksamen der gik ok og jeg har afleveret den første eksamenopgave, som jeg tror gik rigtig godt. Det er en helt anden måde det foregår på her, men det skal nok gå. Vi er utrolig glade for at bo i den nye lejlighed og nyder hver øjeblik. Pt har vi besøg af Karens søster, så det er meningen vi skal lege lidt turister osv. Hun ankom til efteråret, men det er som om at Buenos Aires ikke helt har forstået at den skal være grå og kedelig, for hver dag er der fortsat blå himmel og 25 grader. Hvor heldig kan man være?! Vi er i hvert fald glade for global opvarming lige pt, hvis det er det der er tale om:)

Håber I alle derhjemme nyder det danske forår!

Hverdagen...

Universidad de Buenos AiresPosted by Trine 09 Apr, 2009 11:00:41

Så er hverdagen ved at melde sig. Det er lidt svært helt at finde en hverdag eftersom der i denne periode er utrolig mange helligdage. Udover påsken har der været flere fridage, hvor man har mærket afslutningen på årtier med militærdiktaturer.

Der har således været ca. 1 fridag per uge udover weekenden, så det føles stadig lidt som ferie. Samtidig er undervisningsformen her rimelig anderledes. Som regel er der afsat mellem 3-4 timers undervisning, men hverken undervisere eller elever tager skemaet særlig alvorligt. F.eks. havde jeg i tirsdags en klasse fra 17-20. Kl. ca. 17.45 ankom vores underviser og begyndte undervisningen ca. et kvarter senere. Da det kun var repitation fra sidste gang, gik der ca. en halv time før hun begyndte at undervise noget nyt. Kl. 19 sluttede vi! Så en halv times nyt undervisning, hvor der var afsat 3 timer.

Dertil kommer at eftersom lærerne aldrig kommer til tiden, kommer eleverne heller ikke til tiden. Det betyder at der konstant ankommer/går nye personer og dette rend af mennesker er selvfølgelig utrolig forstyrrende. Larmen af menneskemyldren blander sig med den utrolig dårlige akustik, den konstante småmumlem blandt de studerende og larmen fra gangen (man kan ikke rigtig lukke døren til klasseværelserne fordi der grundet manglende cirkulation bliver rigtig varmt!). Man skal dog ikke tro at det er dejlig frisk luft der kommer ind fra gangen og gør det lidt mere udholdeligt at sidde i de triste klasseværelser: Selvom der er rygeforbud de fleste steder i Argentina er det ikke nået til fakulteterne hvor man må ryge overalt. Således er der tale om en luftcirkulation mellem gang og klasseværelse, hvor klasseværelset bliver næsten lige så tilrøjet som gangen, hvilket ydermere vanskeligører opholdensen af koncentrationen...

Derudover er der på statskundskab selvfølgelig et hav af unge aktive idealister der hver især mener at deres sag er den bedste. Således bliver man ofte afbrudt af et par unge der forsøger at rekruttere nye støttere eller opsøge opbakning til nogle aktiviteter.

Det er således ikke sprogbarrieren der til tider kan gøre det svært at følge med i undervisningen, men de 1000 andre forstyrrelser!

Der er ingen tvivl om at der er tale om en samling røde, idealistiske, anti-amerikanske, anti-kapitalistiske studerende, hvorfor der overalt hænger propagandiske plakater eller er malet socialistiske/kommuniske slagord på vægene. Nedenfor har jeg indsat et lille stemningsbillede fra et af fakulteterne!

Det går fantastisk med det spanske og når man får muligheden for at høre hvad underviseren siger, så siver det straks ind. Således er det en total success oplevelse for det meste. Det meste af tiden er det også spændende det de taler om! Specielt mit fag om krisen i Latinamerika i 1980'erne og reformerne osv. Super spændende og nødvendig for at forstå den venstredrejning regionen oplever.

De to andre fag er for mig meget hyggefag hvor man small-talker meget. Derudover skal jeg lige vende mig til at det her er helt normalt at råbe op uden at markere (selvom der er over 200 studerende) og måske endda bare for lige at dele sin personlige mening med resten af forsamlingen. Forrige fredag stod dette på i en hel time. Det resulterede dog også i at mange rejste sig og gik, hvilket igen skabte en smule kaos.

Ellers er det bare superspændende at afprøve en helt anden studieform!

Skema

Universidad de Buenos AiresPosted by Trine 26 Mar, 2009 17:25:24

Da flere har efterspurgt mit skoleskema, kommer her en pædagogisk fremstilling af min hverdagsmiley

Skolestart

Universidad de Buenos AiresPosted by Trine 19 Mar, 2009 09:51:57

Så er jeg endelig startet i skole. Første officielle afslutning på sommeren var i mandags og første skoledag for store dele af byen, så der var naturligvis kaos. Jeg havde ingen fag den dag, men skulle ind på fakultetet og ændre mine fag, da jeg havde fortrudt (ingen overraskelse dér!).

Jeg blev mødt af en kæmpe flok småsnakkende studerende, som stod rundt om medicinfakultetet i kitler. Man skulle arbejde sig igennem mængden, og det blev selvfølgelig ikke nemmere af at der samtidig var total trafikkaos pga. flere brandbiler og ambulancer der skulle frem. Grundet trafikprop kunne de selvfølgelig ikke komme frem, så alle holdt hornet i bund for at gøre opmærksom på hvor utilfredse de var. Det viste sig at der var brand på medicinfakultetet, så alle stod og holdt øje med den røg der kom ud af et af vinduerne. Trods spændingen ved at glo på røgen, gik jeg dog videre til mit fakultet for at få byttet mine fag. Her virkede universitetets hjemmeside ikke og telefonen var død, så de hjalp mig så godt de kunne. Sidst jeg var inde på fakultetet at tale med dem havde de ingen rindende vand. Da pedelen blev spurgt om hvornår de ville få vandet tilbage svarede han "senere". Mere specifik kunne han ikke svare, men da han blev tvunget til at definere "senere", blev det mere til "måske i morgen". Sådan fungerer det altså på det offentlige universitet her Buenos Airessmiley

Nu hedder mine fag så:

Transición, Crísis y Reforma (Transition, Krise og Reform)
Género, Globalización y Derechos Humanos (Køn, Globalisering og Menneskerettigheder)
Cultura para la Paz y Derechos Humanos (Freds- og Menneskerettighedskultur)

Super spændende fag og jeg er allerede igang. Det er virkelig en kamp at forstå alt og specielt er læsebyrden fuldstændig uoverskuelig. Det tog mig 2 timer at læse 8 tætskrevne sider om den økonomiske historie i Latinamerika. Til gengæld er det helt fantastisk at lære nye ord hver eneste dag og virkelig mærke ens spanske blive forbedret.

Desværre har jeg kun fag om aftenen hvilket er lidt af en kamp for en morgendame som jeg - så jeg må til at omlægge min dagsrytme til at inkludere en eftermiddagslur, ligesom argentinerne gør det.

Kært barn har mange navne!

Nyt hjem - Casa DinamarcaPosted by Trine 02 Mar, 2009 19:47:29
Man siger tit at kært barn har mange navne. Dette gælder også for vores lejlighed. Vi har efterhånden haft en del venner på besøg og de roser alle vores lejlighed til skyerne. De to australiere som boede her kaldte lejligheden "The Danish Fortress" (den danske fæstning), mens vi andre holder os til Casa Dinamarca (Det Danske Hus/Hjem eller Danmarkshuset). Vi overvejer at oprette en gæstebog, hvor tidligere logerende kan efterlade en lille hilsen og evt. en anbefalingsmiley
Lige nu har vi en svensk veninde boende (Lotta som vi også camperede med), som skal dele lejligheden med os i en måned, indtil hun finder et andet sted at bo. Det bliver helt sikkert hyggeligt og så er det jo lidt billigere at være tre om huslejen i stedet for to.

I dag skrev vi os så op til kurserne på Universidad de Buenos Aires (UBA). Vi skal have følgende tre fag de næste måneder:

Política Latinoamericana (Latinamerikansk politik)
Cultura para la Paz y Derechos Humanos (Freds- og menneskerettighedskultur)
Teoría de las Relaciones Internacionales (Teori om Internationale Relationer)

Vi har undervisning næsten alle dage. Pga. pladsmangel kan undervisningen finde sted fra kl. 8 om morgenen til kl 23 om aftenen. Vi har dog med vilje undgået de sene kurser af frygt for at falde i søvn. Vi kunne dog ikke undgå undervisning om fredagen fra 17-21, hvilket jo lyder noget specielt i vores firkantede danske øre.

Ellers er de største nyheder fra min verden at mine 200 sengelus-bid er blusset op og begyndt at klø på ny. Man skulle tro jeg havde fået 200 nye, men det er (heldigvis?) de samme. De forstyrrer dog alligevel min nattesøvn og min koncentrationsevne og nedsætter selvfølgelig min i forvejen næsten ikke-eksisterende tålmodighed!

Beplantet...

Nyt hjem - Casa DinamarcaPosted by Trine 26 Feb, 2009 23:20:43
Det går meget hurtigt fremad med at føle sig hjemme i lejligheden. Godt tilbagelænet med benene smækket behageligt op på sofabordet og computeren på skødet, kan man umuligt andet end at føle sig hjemme. Vi har været rundt i det meste af byen for at købe diverse huslige og hjemlige sager, for at kompensere for den 'hjemlighed' vi har efterladt i Danmark. Vi har nu investeret i diverse planter, køkkensager og pyntegenstande. Næste skridt bliver at fylde de ensomme hvide vægge med ekspresive plakater og billeder. Herunder billeder af familie og venner, så de kan være med os på vores rejse gennem den argentinske kultur.

Lejligheden har utrolig meget personlighed og det må vi nødvendigvis tage højde for når vi indretter. Det gør det dog kun sjovere! Vi bor på 4. sal, med udsigt over til en kirke, hvor nonner hver dag flokkes. Vi er højt nok oppe til hver dag at kunne nyde solnedgangen henover byens tage fra stuen. Går vi blot en gade herfra, virker kvarteret dog knap så fromt, da man her støder på hjemløse, samt prostituerede. Vores opgang ligner en overklasse opgang fra begyndelsen af 1900-tallet og størstedelen af beboerne i opgangen er da også udlændinge eller netop bedre bemidlede argentinere. Lejligheden har rum i alle størrelsen, hvilket gør den lidt svær at dele, men vi synes vi er nået frem til en fin overenskomst. Man kan ikke andet end at være glad i denne lejlighed, som vi har døbt 'Casa Dinamarca' (~det Danske hus).

Vi har lige nu to australske piger boende, som vi mødte mens vi rejste rundt. Det er helt ubeskriveligt at kunne invitere folk på besøg! I aften har de som tak serveret den lækreste middag, med både forret og dessert! Vi kan jo kun håbe på at nogen derhjemme vinder i lotteriet og ligesom dem kommer forbi og afprøver vores utrættelige gæstfrihed.

Weekenden byder også på en enkelt fest på vores matrikel, hvor vi samler folk fra hele verden, der ligesom os har fundet frem til den latinamerikanske perle, Buenos Aires.

Husk I kan se billeder her!

24.februar 2009

Nyt hjem - Casa DinamarcaPosted by Trine 26 Feb, 2009 22:52:02
Nu har vi endelig fået vores længe ventede lejlighed og den er helt og aldeles fantastisk. Det er ubeskriveligt at gå fra overnatninger i telt og 8-12 mands sovesale, til at skulle sove alene i sin seng, have badeværelset for sig selv, sit eget køleskab og i det hele taget været helt sig selv når man ønsker det. Lejligheden er smuk! Et kunstværk og vi er meget tilfredse. Vi har også spurgt os omkring, og selv de lokale lejligheder vi kan finde er ikke nær så billige som vores og det er jo en være Jydes drøm at kunne konstatere netop dette:o)
Vi har nu adgang til internettet 24-7 og kabel-tv med videre. Ren luksus. Det betyder jo at jeg kan loade billeder osv. til hjemmesiden, hvilket selvfølgelig allerede gået igang. I kan se galleriet her.

16.februar 2009

Ankomst, visum og campingferiePosted by Trine 26 Feb, 2009 22:50:40
Saa fik jeg overskud til lige at lave en hurtig update. Vi har nu vaeret afsted siden den 27. januar. Rejsen herover blev en dag forsinket pga. tekniske problemer og vi fik saaledes en overnatning paa hotel i Paris. Da vi ankom tilbragte vi ca. en uge i Buenos Aires med at klare de praktiske ting og specielt det at faa visum trak taender ud. Bureaukratiet her har ingen ende og de papirer vi blev bedt om at medbringe fra Danmark, og som kostede osv omkring 1500kr, skulle vi slet ikke bruge. Derimod skulle vi bruge nogle helt andre vi skulle betale for at faa i Buenos Aires og helst ca. 7 forskellige steder i byen. Konstant var der problemer og smaafejl, som gjorde at vi ikke kunne faa vores visum, men det forlyder at du nu ligger og venter paa os.
Efter en uges haardt arbejde to vi saa sydpaa til Bariloche med teltet, hvor vi boede tre piger sammen (Karen, en svensk pige vi moedte i Buenos Aires og mig). Det var super hyggeligt og vi endte med blive der en uge, hvor vi hver eneste aften endte i en roedvinsrus (1 flaske koster omkring 5kr!!!). Saa tog vi videre nordpaa mod vinens hjemegn i Argentina, hvor vi bl.a. saa et fantastisk vulkanlandskab, hvor flere hundrede vulkaner lever side om side. Det er aabenbart det eneste sted paa jorden hvor alle vulkantyper er repraesenteret samlet! Glaed jer til billeder! Nu er vi saa kommet til Mendoza, vinens hjemland, hvor vi bor paa hostel (hvilken luksus) med pool, fordi det simpelthen er saa sindsygt varmt om dagen. Vi har en lille uge tilbage inden vi skal overtage vores fantastiske lejlighed i Buenos Aires (d. 24. februar). Naar jeg faar lejligheden ligger jeg billeder op osv. Husk at jeg saa ogsaa vil vaere paa skype saa godt som konstant, saa man maa godt ringe!!!